Velkomstkurv
Har du fået ny nabo?
Så giv os meget gerne et praj!
LVO er nemlig tovholder for, at huskøbere og tilflyttere kan få en fin velkomstkurv med små fine gaver og nyttig information fra lokale erhvervsdrivende samt landdistriktets foreninger.
Men vi har ikke kapacitet til at følge med i alle hushandler i landdistriktet og derfor skal I være velkommen til at give os et praj, så ingen tilflyttere bliver snydt for den fine velkomstkurv. Med jeres praj medfølger naturligvis et engagement og en forpligtigelse om selv – som den gode nabo man selvfølgelig er til de nye tilflyttere – at aflevere velkomstkurven, så sørger LVO at pakke en velkomstkurv til jer 😊
Er du virksomhedsejer og vil reklamere for din forretning med en reklameflyer og en lille velkomstgave, gavekort eller rabatkupon, så kontakt René Markvart på nedenstående oplysninger.
OBS: Det gælder kun for huskøbere i vores landdistrikt*, der selv bosætter sig i huset – ikke for lejere.
*Vedsted, Ustrup, Vedbøl, Skovby, Arnitlund, Høgelund, Abkær og omegn
Send jeres praj til René Markvart:
Telefon: 61 79 05 69
Mail: rmmarkvart@gmail.com
Vi håber på en masse gode tilbagemeldinger på dette tiltag 😊
På vegne af Landsbyforeningen for Vedsted og Omegn